Tjene penge på Bitcoin i 2022: Giver det mening?

Bitcoin har nu eksisteret i mere end 10 år og har mildt sagt skabt ændringer i verdensøkonomien. Efter at have startet med en værdi på få cents er én Bitcoin nu mange tusinde kroner værd, og adskillige personer er blevet rige på investering og mining af Bitcoin.

Men kan man stadig tjene penge på Bitcoin i 2022, eller er løbet allerede kørt? Det er der delte meninger om, men vi mener, at der er mange grunde til at være optimistiske omkring den originale kryptovaluta, og derfor har vi lavet denne side. Du finder masser af informationer om Bitcoin som er frit tilgængeligt for alle, som er interesserede i at læse mere.

Det skal du vide om Bitcoin

Siden du læser med her, kender du nok allerede lidt til Bitcoin. Måske endda en del. Men da der sikkert også er helt nye brugere, som gerne vil have en indledende forklaring, vil vi naturligvis gerne give én. Kender du allerede godt til Bitcoin, kan du springe dette punkt over og i stedet læse videre længere nede.

Bitcoin er en kryptovaluta, der blev skabt af en eller flere personer under navnet “Satoshi Nakamoto”. Bitcoins white paper kom ud i 2008, mens det hele officielt blev sat i værks i 2009. Formålet med Bitcoin er at lave en valuta baseret på blockchain-teknologi, som ikke er centraliseret og som ikke styres af nogen bank eller regering.

Alt foregår altså fra bruger til bruger, og alle kan eje og bruge Bitcoins, uanset hvem de er og hvor de bor.

bitcoin_transactions

På den ene side fungerer Bitcoin som en valuta, da den kan sendes frem og tilbage, men på den anden side er den opbygget som en simulering af guld. Bitcoin er også en del mere fremtrædende som investeringsobjekt end som et egentligt betalingsmiddel. Mange er blevet rige (eller har i hvert fald tjent penge) på Bitcoin og dens store vækst.

Du behøver ikke at eje en hel Bitcoin – valutaen kan deles op i brøker, så du kan sagtens eje en mindre del, som fx 0,01 Bitcoin eller lignende.

Her finder du viden om Bitcoin

Vi har god indsigt i Bitcoin og stor interesse i det. På denne hjemmeside forsøger vi at formidle vores viden, så danskere har bedre vilkår, hvis de gerne vil lære mere om Bitcoin eller endda bruge valutaen.

Til det formål kan du tjekke nogle af vores øvrige artikler, der blandt andet går i dybden med Bitcoin mining og andre måder at skaffe og bruge Bitcoins på.

Måder at tjene penge på Bitcoin i 2022

Der er flere måder at tjene penge på Bitcoin i øjeblikket. Mange tjener penge på at købe og sælge Bitcoin, men med kommission. Der er blandt andet hjemmesider, der selv køber Bitcoins til et gebyr på under 1% hos en børs og sælger videre til private kunder med et gebyr på 4-5%. Her skal der ikke meget udregning til for at se, at det er en overskudsbringende forretning.

Men ellers er der også mange, der simpelthen bare køber Bitcoins med forventning om, at valutaen vil stige i værdi i fremtiden – og indtil videre har de haft ret. Hvis du havde købt en mængde Bitcoins, stor såvel som lille, da værdien var mindre, end den er nu, ville du jo også have haft overskud.

Det er svært at sige, om værdien fortsat vil stige, men nogle ting tyder på det, og hvis du forventer det samme, så kan der sagtens være potentiale i at købe Bitcoin og holde på den.

Mining er også en mulighed. Her køber du egentlig ikke Bitcoins, men miner i stedet de Bitcoins, der bliver frigivet til markedet. Det er hård konkurrence, så det er ikke nødvendigvis nemt, og det kræver stærke maskiner og masser af strøm.

bitcoin_miners

Giver det overskud? Nok ikke med det samme. Men hvis Bitcoin senere stiger i værdi, og du har minet på et fordelagtigt tidspunkt, så kan intet afvises.

Er Bitcoin fremtidens valuta?

Bitcoin kaldes for en kryptovaluta, og det er klart den kryptovaluta, der er størst på markedet. Det er meget muligt, at kryptovalutaer er fremtiden, da der er mange fordele – men betyder det så også, at Bitcoin vil være den valuta, som vi alle sammen skal bruge i fremtiden?

Ikke nødvendigvis. For selvom Bitcoin har den største værdi, så er det faktisk ikke den mest praktiske valuta at bruge – i hvert fald ikke i øjeblikket. Der er forholdsvis høje gebyrer sammenlignet med andre kryptovalutaer, og det er det mest væsentlige argument imod Bitcoin.

Derudover kan der også ske den effekt, at værdien med tiden bliver så stor, at folk simpelthen nægter at bruge deres Bitcoins, da det i stedet vil blive set som en måde at opbevare sin formue på.

Derfor mener mange, at Bitcoin vil være tilsvarende for fremtidens valuta, som guld i dag er for penge. Et betalingsmiddel, der sagtens kan bruges, men som primært fungerer til investering og til beholdning af en formue. I stedet må det forventes, at en anden kryptovaluta vil tage rollen som primær betalingsmiddel.

Viden om andre kryptovalutaer

Bitcoin er førende på markedet, og bestemt den kryptovaluta, der har størst værdi, men det er ikke den eneste, der er interessant at se nærmere på.

Ethereum er den næststørste valuta på dette marked og har mange fordele med sine “smart contracts” og lave gebyrer. Meget af den teknologi, der udvikles inden for krypto, laves af folkene bag Ethereum. Derfor er fremtidsudsigterne gode, og det kan sagtens vise sig at blive det praktiske betalingsmiddel, som folk leder efter.

learn_about_ethereum

Bitcoin Cash fungerer essentielt på samme måde som Bitcoin, men meget meget lavere gebyrer og hurtigere transaktionstider. Dog er værdien en hel del lavere, og denne valuta har bestemt sine tvivlere. Men rent praktisk bør den fungere ganske godt, og mange tager allerede imod Bitcoin Cash som betalingsmiddel.

Udover Bitcoin nævner vi altså også andre kryptovalutaer rundt omkring på siden. Dog vil Bitcoin selvfølgelig altid være det primære fokus, da det jo er den krypto, som flest danskere er interesserede i.

Tjek vores artikler og lær mere

Vi håber, at dette har været en god introduktion til Bitcoin. Især hvis du gerne vil tjene penge på Bitcoin i 2021 og frem. Til det formål har vi også mange andre artikler, som bestemt er værd at se nærmere på, så det anbefaler vi, at du gør. Der er potentiale i Bitcoin, og det skader i hvert fald aldrig at lære mere om et så interessant koncept!

Share this